Yamaha har på Musikmesse Frankfurt præsenteret en ambitiøs dog velkendt ny Clavinoca CLP-serie. Yamaha CLP-600 serien kommer blandt andet med nye mekanikker, nye tilslutningsmuligheder og nye samplinger. Yamaha's nye serie kommer til at fylde rigtigt meget på hjemmepianomarkedet.

Yamaha imponerer endnu en gang med deres nye Yamaha CLP-600 serie. Med et storstilet show torsdag aften på Musikmesse Frankfurt, præsenterede Yamaha deres nye Clavinova 600 serie, som overtager efter den meget populære 500 serie. CLP-500 serien har været nogle fantastiske produkter, men udviklingen går også ekstremt hurtigt, og med 600 serien er Yamaha med helt fremme. Der er flere gode punkter at fremhæve, men først lige en præsentation af hvert enkelt produkt.

Yamaha CLP-625 | Yamaha CLP-635 | Yamaha CLP-645 | Yamaha CLP-665GP | Yamaha CLP-675 | Yamaha CLP-685


 

Yamaha CLP-625

Yamaha CLP-625 er introduktionsmodellen til Yamaha's CLP-serie. CLP-625 får ny mekanik GH3X, som er en ekstremt præcis plastikmekanik som Yamaha introducerede for nogle år tilbage. Mekanikken giver de mest optimale muligheder for at spille alle typer musik. CLP-625 er også blevet opdateret med CFX og Bösendorfer samplinger, hvilket er et stort fremskridt for introduktionsmodellen. CLP-625 fås i Sort, Hvid, Rosentræ og Højglans sort. Kan fås allerede nu. KØB HER

Yamaha CLP-625

  1. -19%

    Yamaha CLP-625

    Yamaha CLP-625 er introduktionsmodellen til Yamaha's CLP-serie, med 5 års garanti. Her får du et kompakt og stilfuldt design.
 

Yamaha CLP-635

Yamaha CLP-635 beholder den gode GHX3 mekanik. Mekanikken på CLP-635 er præcis og gør det muligt at spille alle typer musik. CLP-635 har et stort velfungerende display med en nyudviklet menustruktur som gør det meget nemmere at lave forskellige indstillinger på sit instrument. Som noget nyt får CLP-635 og modellerne frem indbyggede rytmer som man kan spille sammen med. Det er sjovt og fungerer rigtigt godt og nemt. Med 30W x 2 højtalere burde de fleste behov være dækket, og så lyder CFX og Bösendorfer samplingerne helt fantastisk. CLP-635 fås i Sort, Hvid, Rosentræ, Højglans Sort, Dark Walnut, White Ash. Kan fås fra april 2017.

Yamaha CLP-635

 

  1. -21%

    Yamaha CLP-635

    En enestående mængde features, heriblandt Yamaha CFX og Bösendorfer samples, som giver en unik alsidighed til alle slags pianister

Yamaha CLP-645

Yamaha CLP-645 kommer med NWX, Natural Wood-mekanikken. Det her er en fantastisk mekanik med gennemført træ i tangenten. Den giver et meget realistisk anslag som begyndere og øvede vil få meget stor glæde af. CLP-645 har også CFX og Bösendorfer samplinger og med de ekstra store højtlalere er det her det perfekte instrument til stuen eller et større værelse. Fra CLP-645 og opefter er der også indbygget Bluetooth forbindelse, så du kan forbinde dit instrument til dine favoritapps, eller nogle af de fantastiske apps fra Yamaha. Designet er blevet en smule højere, hvilket gør instrumentet tiltalende i ethvert hjem. CLP-645 fås i Sort, Hvid, Rosentræ, Højglans Sort, Dark Walnut, White Ash. Kan fås fra april 2017.

CLP-645

 

  1. -22%

    Yamaha CLP-645

    Et solidt Clavinova med alsidighed og innovative features, der fordrer musikalsk kreativitet og nydelse.

Yamaha CLP-665GP

Yamaha har selvfølgelig også opgraderet deres meget populære digitalflygel. Instrumentet bygger på Yamaha CLP-635, og den lille forskel der er, finder man i lidt større højtalere placeret på en anden måde, samt trådløs Bluetooth forbindelse som CLP-635 ikke har. Instrumentet er smukt, men ligner sig selv, hvor man måske godt kunne have forventet lidt mere på denne front. CLP-665 fås i højglans sort og højglans hvid. Forventes til august/september 2017.

Yamaha CLP-665GP

  1. -11%

    Yamaha CLP-665GP

    Et Clavinova med elegant design. Både tonen og det klassiske flygelkabinet vil forbedre ethvert indeklima. Forventes til levering august måned 2017.

Yamaha CLP-675

Det ultimative hjemmepiano må være CLP-675 som imponerer med ny mekanik GrandTouch, højere design der giver flere og bedre placeret højtalere. Mekanikken i dette instrument er helt fænomenal, og sammen med CFX og Bösendorfer samplingerne, er det et svært instrument at komme uden om. Detaljerne er mange, f.eks. både udformningen af benene samt kabinettet låg som lukkes på en mere elegant måde end tidligere modeller. CLP-645 fås i Sort, Hvid, Rosentræ, Højglans Sort, Dark Walnut, White Ash.

Yamaha CLP-675

Yamaha CLP-685

Topmodellen fra Yamaha kommer man ikke uden i en hver sammenligning med andre instrumenter. CLP-685 er uden sammenligning på mange punkter. Her kan fremhæves den fremragende nyudviklede GrandTouch med Counterweight mekanik som løfter dette instrument op på et helt nyt niveau. Mekanikken GrandTouch har en længere tangent med gennemført træ, som blandt andet har en betydning for ”Pivot-punktet”. Spilleoplevelsen bliver gradvist mere realistisk hver gang Yamaha kommer med nye modeller, og CLP-685 bliver uden tvivl en af markedets vigtigste spillere på High End markedet. CLP-685 fås i mat sort, højglans sort og højglans hvid.

Yamaha CLP-685