SPØRGSMÅL?
+45 70 13 17 44

0Item(s)

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.

3. Mærker - hvilke skal man gå efter?

På det danske marked er der repræsenteret omkring 10 forskellige digitalpianomærker, og endnu flere stagepiano og synthesizer mærker. Det bedes vil være at prøve, høre og se de instrumenter man er interesseret i, såfremt det ikke er en mulighed, er der mange anmeldelser på nettet der kan hjælpe en, til at tage den rette beslutning.

Om man starter med, at lade pris være en afgørende faktor, så kan man prøve at se, hvilke modeller der er i den prisklasse, og så undersøge disse nærmere. 
Grundlæggende er langt de fleste mærker på det danske marked gode instrumenter, men der er dog tre digitalpianomærker der skiller sig ud: Yamaha, Kawai og Roland. Hvorfor det? De er alle tre japanske mærker med mange års erfaringer. Yamaha og Kawai har produceret akustiske klaverer og flygler siden starten af 1900-tallet. Her er man altså sikker på, at den viden de har omkring lyd og tangentfornemmelse, er noget de har overført til deres digitale instrumenter. Roland, som er et elektronikfirma, har lavet digitalpianoer lige siden starten, og har derfor opbygget en troværdighed omkring sig selv.

Korg og Casio, som også er japanske firmaer, har også lavet elektronik og digitale instrumenter lige siden starten. Det nye mærke Dexibell, er et italiensk firma, hvor fabrikken producerede instrumenter for Roland i mange år. Nu har medarbejderne startet deres egen produktion op, og  er det eneste europæisk-byggede instrument der findes i Danmark i dag. Ringway og Kurzweil findes også på det danske marked, men er mindre kendte. 

For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål: Hvilket mærke skal man gå efter? Der er ikke noget entydigt svar på dette, i det hvert individ har forskellige præferencer og hører forskelligt. Set fra et klaverakustisk synspunkt, så vil vi anbefale at kigge på enten Yamaha eller Kawai, men det er slet ikke sikkert det er det rigtige for dig. 
Den bedste måde at komme tættere på et valg er, at komme ud og prøve dem hos os, vi har et stort og bredt udvalg i vores butikker i Egå og København. 

Vi glæder os til at møde dig

×

There are no products in my compare list.